AKTIVITER UDEN SKI - AKTIVITETER UDEN FOR PISTEN
Snescooter kørsel
Slut dig til Villmarkskompaniet på en guidet snescooter tur i de markerede spor lige ved den svenske grænse. Fornem den fantastiske følelse af frihed imens du farer rundt i fjeldet. Dette er en oplevelse, som de fartglade mennesker vil sætte stor pris på.
Vinter paintball
Vinter paintball er en spændende og sjov aktivitet. Villmarkskompaniet har deres eget vinterkursus ved foden af Trysilfjellet. Aldersgrænsen er 18 år, og 12 år hvis man er ledsaget af en voksen. Der skal som minimum være seks deltagere.
Kanetur
Lyden af klokker følger den atmosfæriske tur. Føl roen lægge sig i takt med at hesten og slæden kurver ind i den vinterklædte skov. Alt du skal gøre er at nyde den friske luft, imens du sidder i slæden under et varmt rensdyrskind.
Spa og wellness
Spa og wellness på Radisson Blu Resort ved Trysil Turistsenter giver dig muligheden for at forkæle dig selv med en ansigtsbehandling, body-wrap, massage eller en eksfolierende behandling. Det elegante spa og fritidsanlæg har ni behandlingsværelser, to finske saunaer, et tyrkisk dampbad og et stort afslapningsområde.
Hundeslædekørsel
Med ivrige hunde og sne under slæden bliver du kørt ind i skoven eller på bjerget. Hundeslædekørsel tilbyder en spændende og tempofyldt oplevelse, hvor du selv bestemmer om du vil styre, eller sidde i slæden. Ydermere kan du vælge om det skal være en aftentur, familietur eller et længere eventyr.